Langt de fleste af os har en drøm, når vi bliver forelskede og begynder et parforhold. En drøm om at blive elsket, at få opfyldt vores længsler og behov, at dele glæder og sorger, at skabe familie, at leve sammen i kærlighed etc. Sådan går det ikke altid.
Parforholdets dans er også svær og udfordres af uenigheder, misforståelser og forskelligheder. Det kan gå så vidt, at det at bryde op og skilles kan føles som den eneste rigtige løsning. Dog er rigtig mange brud præget af stress, smerte og sorg. Det er sjældent rart og det giver fint mening, når vi egentlig opgiver en drøm vi helst så lykkedes.
Forelskelsens rus og psykologisk overlevelse
I forelskelsen rus virker langt det meste i parforholdet rigtigt og partneren er let at omgås. Det skyldes at hjernens fantastiske og velsmagende kemiske cocktail for forelskelse er så kraftfuld, at den bedøver vores dybere grundlæggende mønstre. Forelskelsen bedøver vores ubevidste beskyttelsesskjold bestående af mentale og følelsesmæssige mønstre og overbevisninger, som vi af mange gode grunde, har tilegnet os i løbet af barndommen, opvæksten og voksenlivet. En stor mængde mønstre og overbevisninger, der beskytter os mod det farlige og utrygge, og det som vi tror skal undgås og bekæmpes for at sikre psykologisk overlevelse. Når forelskelsen cocktail fordamper aktiveres vores mentale og følelsesmæssige beskyttelsesskjold igen.
De indre og ofte ubeviste skjolde var sikkert gavnlige dengang vi lærte dem. Msåke lærte vi, at for at blive hørt og set måtte vi fylde og tale meget og med høj stemme. Eller måske lærte vi, at det er ubehageligt og forkert at fylde og udtrykke sig. I begge tilfælde lærte vi at fortrænge noget af os selv. Det vi fortrænger kaldes også for vores ”tabte selv”. Sådanne strategier og tabte selv tager vi med ind i vores parforhold, og derfor mislykkedes drømmen om parforholdet. Det er tilmed meget almindeligt, at vi forelsker os i én, som har de modsatte strategier end vi selv har. Vi forelsker os altså i én vi er polariseret i forhold til, så vi hver især tilfører forskellighed til parforholdet. Forskellighederne ligger i dvale mens vi er forelskede. Dette har sikkert været katalysator til citatet: ”Kærlighed gør blind”.
Fra forelskelse til healing og bedre parforhold
Det er når forskellighederne igen kigger frem, efter den store forelskelse, at vores mentale og følelsesmæssige beskyttelsesskjolde brager mod hinanden. Så oplever vi konflikter, uenigheder, misforståelser og følelsen af, at det kan være for svært, at forsætte parforholdet. Vi peger fingre, bebrejder og beskylder af den grundlæggende årsag: Vi vil tilbage til den fantastiske forelskelse, hvor vi følte os hele. Når vi ikke er der, føler vi os inderst inde ikke helt så ”hele”. Det er som om der mangler noget. Men sådan behøver det ikke være!
Leger vi lidt med ordet ”hele” og tilføjer bogstavet a i midten, har vi et andet ord: ”heale”, som betyder at helbrede. Med det ord kan vi have en anden og ny vision med parforholdet, end at beskytte os. I stedet for at gå efter at føle os hele i parforholdet, kan vi også vælge at bruge parforholdet til at heale eller helbrede os selv for vores tabte selv. Altså de strategier, der ikke længere er gavnlige for os og som fryser vores evne til at leve livet fuldt ud. Fryser vores potentiale til at være mere livsfulde end vi ellers ville være.
Læs mere om at bruge længsler til et bedre parforhold her.
Styrk parforholdet igennem forskelligheder og konflikter
Parforholdets konflikter og knuder er uundgåelige. Hvis vi ser parforholdet og dets udfordringer som en vej til at heale os selv og blive mere hele mennesker, kan uenigheder, misforståelser og forskelligheder i stedet betragtes som nødvendige og som gaver, hvor vi kan pakke perforholdet mere ud. Så er det vigtige ikke længere at undgå eller fjerner os fra det konflikter (medmindre der er tale om farlige konflikter). Det vigtige er nu, hvad vi gør med konflikterne, hvordan vi er sammen om dem og hvad vi lærer af dem.
Vores hjerne er ifølge videnskaben elastisk og i stand til at lære nyt. Da den også er et velprogrammeret organ, vil mange af de mønstre og vaner som den har lært igennem livet kræve en indsats og tid før der sker forandringer. Nogle mønstre og vaner vil dog kunne ændres hurtigt og effektiv påvirke parforholdet i positiv retning.
Læs mere om hjernen her: Den 3 delte hjerne og stress
Dialogbaseret parterapi: En effektiv løsning
En effektiv måde at gå fra udfordringer og konflikter til healing i parforholdet er at lære en struktureret dialogbaseret proces. En proces som guider dig og din partner ind i en healende dialog, hvor I kommer i tryg kontakt med hinanden og kan undersøge og forandre de svære temaer, konflikter og mønstre mellem jer. Løsningen er effektiv fordi I kan lærer dialogen og bruge den efter behov, når der er udfordringer og temar der truer jeres drøm om det gode parforhold.
Der findes forskellige parterapeutiske metoder til dette. Den jeg anvendes i min parcoaching og parterapi er Imago metoden, som er en anerkendt og verdenskendt metode.
Tak fordi du læste artiklen “Derfor mislykkedes drømmen om parforholdet”. Du er velkommen til at dele dem med relevante mennesker i dit netværk.
Kærligt Thomas Wibling
Læs flere artikler med emner om parforhold, stress, empowerment og selvledelse her.