Den 3 delte hjerne og stress

Lær den 3 delte hjerne at kende

At kende den 3 delte hjerne giver et stærkt fundament til at forstå egne og andres følelser og reaktioner bedre. Dette hjerne-landkort kan hjælpe os med at undersøge og forstå vores tilgange og ståsteder i forhold til situationer og oplevelser. Det hjælper os til at forstå og møde andre mennesker bedre. At forstå hjerne-spillet kan hjælpe os til at undgå ubehagelige tilstande som tankemylder, pres og stress. Men det kræver naturligvis lidt viden om den 3 delte hjerne og at vi bruger denne i mødet med os selv og andre. Lad os se nærmere på denne spændende viden, som faktisk er ret ligetil.

Den 3 delte hjerne er en model, som anvendes til at forklare hjernen ud fra tre hjernefunktioner: Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige. Den oprindelige teori blev introduceret i 1940’erne af den amerikanske psykiater, neuroforsker og neurolog Paul MacLean. I dag er den 3 delte hjerne-model blevet et populært og kendt begreb indenfor neurovidenskab. Den anvendes  til at forstå hjernen og os menneskers tilgange og adfærd i forskellige situationer. Se eventuelt denne korte og grundlæggende film om den tredelte hjerne inden du læser videre:

Jeg bruger følgende ord for den 3 delte hjerne, som jeg finder mere sigende. De lyder således:

1. Sansehjernen svarer til den adfærdsmæssige del (kaldes også for krybdyrhjernen eller reptilhjernen).
2. Følehjernen svarer til den emotionelle del (kaldes også for pattedyrhjernen eller det limbiske system).
3. Tænkehjernen svarer til den kognitive del (kaldes også for menneskehjernen eller neocortex).

Sansehjernen

Sansehjernen er den ældste del af hjernen. Den findes i hjernestammen lige over punktet, hvor rygsøjlen er forbundet med kraniet. Det er den primitive del af hjernen som styrer de vitale funktioner i kroppen, som er uden for vores bevidsthed. Den varetager bl.a. vejrtrækningen, fordøjelsen, søvnen, blodkredsløbet, affaldssorteringen og -afskaffelsen og mange flere af vores autonome systemer. Den styrer vores instinkter, reflekser, smerteregistrering og healing af skader. Sansehjernens vigtigste opgave er, at sikre vores overlevelse og er konstant på vagt overfor faretruende situationer. Den er den hurtigste del af hjernen og reagerer direkte på vores sanseindtryk. Det gør den inden vi når at overveje eller tænke over om den valgte reaktion nu var fornuftig og hensigtsmæssig. Det siges, at det tager et halvt til et helt sekund før sansehjernens reaktion bliver bevidst for os.

Når sansehjernen bliver opmærksom på noget den tolker som en trussel, tænder den for følelser som frygt eller vrede (også selvom det blot er noget vi tænker). Det starter udskillelsen af stresshormoner og gør vores krop klar til kamp eller flugt, alt efter hvad sansehjernen mener sikre vores overlevelse bedst. Her reagerer kroppen med at hjertet slår hurtigere, brystkassen udvides, vejrtrækningen bliver hurtigere og musklerne spændes. Der lukkes ned for refleksionsevnen, appetitten og evnen til at slappe af og sove. Det ligner en ret stressede tilstand.

Følehjernen

Følehjernen er den del af hjernen vi har tilfældes med andre pattedyr. Krybdyr og lignende dyr har ikke denne hjerne. Hvis de har er den meget lidt udviklet. Følehjernen er meget forenklet en slags fordelercentral mellem sansehjernen og tænkehjernen. Det er også her følelser bor og vores evne til at være sociale væsner, empatisk og tage ansvar for andre mennesker. Her lever vi os ind i andre og spejle deres følelser og stemninger. Det er også her, vi udvikler tryghed og tilknytning uanset om det er til os selv, vores nærmeste og det er arbejdsmæssige relationer.

Tænkehjernen

Tænkehjernen består af frontallapsystemet, der ligger lige under kraniet. Den er en stor grå masse med mange bugter og bøjninger. Det er den del af hjernen der adskiller os fra dyrene. Den sætter os bl.a. i stand til at reflektere, have et sprog, danne meninger, tænke abstrakt og at udvikle os. Det er også her viljen og værdier bor og skelnen mellem fortid, nutid og fremtid samt evnen til at mentalisere. Det er her vores evne til bevidst at bremse eller styrke vores tanker og reaktioner, vores egenskaber og personlighed og ikke mindst udvikle os selv, vores tanker og ageren.

Vi kan sige at tænkehjernen har overblikket og bevidst kan sætte kursen for sanse- og følehjernen. Men det kan vi naturligvis kun når vi er rolige, trygge og sansehjernens kamp, flygt eller frys system ikke er aktiveret. Hvis den er det, er tænkehjernens første opgave, at få ro på sansehjernen. Derefter kan vi igen tage mere styring over vores tanker, følelser og reaktioner.

Konflikten der udløser stress og ubehag

Når vi forstår den 3 delte hjerne og hvordan den kan stresse os og gøre livet svært for os, kan vi i mange tilfælde skabe positive forandringer for os selv og i samspillet med andre.

Der kan ligge mange såkaldte psykiske udfordringer i en konflikt mellem sansehjernen, følehjernen og tænkehjernen. Hvis sansehjernen eksempelvis gerne vil flygte væk fra en ubehagelig situation på jobbet, men vores tænkehjernen siger, med sin vilje, at vi skal tjene til føden eller at vi mister jobbet, hvis vi gør som sansehjernen har brug for, er der en konflikt. Denne konflikt udløser stress og spændinger i nervesystemet. Det svarer til, at vi forsøger at cykle fremad med håndbremsen i bund. Det kræver meget energi og kan gøre os syge af stress og udtrætte os, hvis vi er i spændingsfeltet for længe. Er vi det, kan det resulterer i ubehagelige symptomer som:

• Tankemylder.
• Træthed og udbrændthed.
• Indre uro.
• Søvnbesvær.
• Trykken for brystet.
• Forhøjet blodtryk og hjertebanken.
• Angst og depression.
• Selvværdsproblemer og usikkerhed om egen ståsted og retning.

Ovenstående er ofte de samme symptomer som opstår, når vi bliver syge af stress (se eventuelt mere om stresssymptomer her), angst eller lignende ubehagelig tilstande. De kan også opstår hvis vi blot mangler mening og retning i vores tilværelse.

At løse den indre stressende hjernekonflikt

Ved at skabe en balance og overensstemmelse mellem de tre hjernedele, vil spændingstilstanden mindskes og symptomerne vil aftage. På papiret virker det ret let, men i praksis kan det kræve bevidsthed, vedholdenhed og en accept af, at det kan tage tid. Her er nogle måder til at nærme dig overensstemmelse mellem dine 3 hjernedele (måderne er ikke i prioriteret rækkefølge, så vælg den der virker bedst for dig):

• Vid, at din sansehjerne forsøger at passe på dig og sikre din overlevelse. Vid, at når sansehjernen eller følehjernen har for meget styring af dig, dine tanker og reaktioner, er der potentiale for forbedringer via anderledes mestring og håndtering af dine tanker, følelser og situationer.
• Brug din tænkehjerne mere (og dermed din bevidsthed) ved at være nysgerrig på dine følelser, tanker og reaktioner. Spørg dig selv “Hvordan kan det være at jeg tænker/reagerer som jeg gør?”, “Kunne der være andre og mere gavnlige måder at tænke/reagere på?”, “Ville andre tænke/reagere på samme måde?” eller “Ville andre tænker/reagerer anderledes end jeg?”. Brug gerne lignende spørgsmål. Det vigtige er blot at spørgsmålene øger dit perspektiv og giver dig andre og nye valgmuligheder.
• Brug din tænkehjerne mere ved at lade tanker og følelser være. Undgå at gå med eller at vurdere dem. Vær blot med dig selv og accepter, at du har det som du har det. Sig eventuelt til dig selv “Alt er okay, alt er godt” også selvom det ikke er det. Disse ord kan hjælpe til at berolige dine tanker og følelser.
• Lær mere om den 3 delte hjerne. Du kan lære mere om den 3 delte hjerne via artikler og bøger på google. Du kan udforske sindet mere på udforsksindet.dk, eller benytte dig af tilbud som stresscoaching, ungecoaching eller ressourcecoaching.

Rigtig god fornøjelse med at lære din hjerne bedre at kende.

Mange mindfulde hilsner

Thomas Wibling Coaching

Læs andre og lignende artikler her.