Denne lille metaforisk historie fangede ikke kun min opmærksom fordi jeg selv har et høretab. Den fangede mig også fordi, at jeg oplever, at alt for mange af os lytter til for meget til hvad andre tror vi kan og ikke kan. Hvis du ligesom jeg kender til dette, kan du også med fordel lære af frøungen der ikke hører begrænsningerne.
>>En masse frøunger skulle konkurrere om at nå toppen af et højt tårn. Mange tilskuere var mødt op for at heppe. Ingen at tilskuerne troede at nogle af frøungerne kunne nå toppen af tårnet. Allerede inden start råbte tilskuerne “De kommer aldrig der op. Der er alt for langt og for højt. De kan jo slet ikke”, og de ikke særlig opmuntrende tilråb forsattes efter at starten vår gået.
I løbet af konkurrencen gav små frøunger op én efter én, men der var én der forsatte. Mængden blev ved med at råbe tilråb som “Åhr, den når det aldrig”, men den sidste lille frø forsatte. Den ville vinde! Den ville bare ikke give op. Efter et stykke tid nåede den alene op til toppen – alle de andre havde givet op!
Nu ville alle de andre og alle tilskuerne gerne vide, hvordan det kunne være, at vinderen ikke gav op og virkelig nåede målet. Det viste sig at den var døv, så den kunne ganske enkelt ikke høre tilråbene, den kunne kun høre sine egne tanker, overbevisninger og beslutninger om, at den ville nå toppen<<
Refleksion
Spørgsmålet er vi kan gøre som frøungen der ikke hører begrænsningerne, om der er ord vi lytter til, og som vi med fordel kunne undlade at høre eller måske lave om? Selvom jeg selv har et høretab, kender jeg i den grad til, hvordan jeg har kopieret andres ord og overbevisninger. Og til at lade dem begrænse mig. Kunsten er, at blive bevidst om, hvor begrænsningerne er reelle, og hvor de ikke er reelle.
Ønsker du flere metaforiske historie kan du læse artikel om kaffen, syltetøjsglasset og prioriteringer eller min bog om “Rejsen til forvandlende tanker“.
De bedste hilsner
Thomas fra Wibling Coaching
