Syltetøjsglasset og kaffen: Hvordan prioriterer du?
Når tingene i dit liv virker uoverkommelig og 24 timer i døgnet ikke er nok, så husk på syltetøjsglasset og kaffen, og overvej hvordan er dine prioriteringer!
En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde at golfbolde i det. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset var fyldt og de var enige om, at det var det.
Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet om glasset var fyldt og det mente hans klasse nok…
…At det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde sand op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ja” og derefter hældte professoren en kop kaffe ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var imellem sandkornene.
Studenterne grinede….
Der vigtige og mindre vigtige
“Nuvel” sagde professoren, da latteren var stilnet af. “Hvis I nu forestiller jer, at dette glas repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting – jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingsting – de ting, som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget – såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting”.
Professoren fortsatte: “Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i jeres liv. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke og velvære. Leg med jeres børn, pas på jeres helbred, inviter jeres partner og kære på middag, tag endnu en runde på golfbanen. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. Tag jer af golfboldene først – de ting der virkelig betyder noget. Få styr på prioriteterne – resten er bare sand.
“En af de studerende rakte sin hånd i vejret og spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til en kop kaffe sammen med dem du holder af”.
Når nu du har læst artiklen om “Syltetøjsglasset og kaffen – Hvordan er dine prioriteringer?”, hvordan dine prioriteringer så? Er de som du ønsker de skal være, eller skal der nogle der skal justeres? Er der vigtige områder du ikke prioriterer nok? Er der mindre vigtige områder, som du skal prioritere lidt mindre?
Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at dele historien på dine sociale medier og at læse flere inspirerende artikler her.
De bedste hilsner
Thomas fra Wibling Coaching