Kort om hvad stress er
Stress kan ramme os alle, når livet og omstændighederne er til det. Stress kommer af mange forskellige årsager og kan være en kombination af omstændigheder i privat- og uddannelses-/arbejdslivet samt vores personlighed. Travlhed og stress er ikke det samme. Vi kan sagtens have travlt uden stress, og være stressede uden at have travlt.
Stress er en helt naturlig biologisk proces gør kroppen klar til at handle, når vi udsættes for og oplever pressede situationer. Stress opstår, når kroppen går i alarmberedskab og gør sig klar til at forsvare og beskytte sig selv via kamp, frys eller flugt.
Hjernen, kroppen og stress
Når vi mærker pres og der er behov for en ekstraordinær håndtering af en situation, gør hjernen kroppen klar ved at bede den om at frigive stresshormoner. Når det sker, bruger kroppen færre ressourcer på sunde processer som f.eks. stofskiftet, fordøjelsen, immunforsvaret og ”slukker” for kapaciteter i hjernen, mens stressen står på. Alt dette gør hjernen og kroppen for at omdirigere vores ressourcer og sikre vores overlevelse.
Stresshormonerne
Stresshormonerne adrenalin, nordadrenalin og kortisol skærper vores opmærksomhed og sanser. De frigiver energi så vi få et skud power til at klare og overkomme en krævende præstation. Når situationen er overstået, vil nervesystemet, kroppen og hjernen igen falde til ro og hormonbalance justeres til det normale.
I stresscoaching og stressbehandling skelnes mellem kortvarig og langvarig stress
Når vi taler om stress, kan der skelnes mellem kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress
Kortvarig stress hjælper os til at yde en ekstra indsats i en krævende situation. Selv når vi er i kontrol og har styr på situationen, reagerer kroppen alligevel med stresshormoner. Kortvarigt stress kan være med til at styrke vores krop og sind. Men her af det er vigtigt at være opmærksom på, at komme ned i gear igen og slappe af og restituere. Gør vi ikke det, kan det på længere sigt have negative konsekvenser og vi oplever det som noget godt.
Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når vi gennem en længere periode er fysisk eller psykisk belastning og ikke får slappet af og restitueret tilstrækkeligt. Stressen forværres, hvis vi oplever, at vi ikke har styring eller evner til at håndtere belastningen. Langvarig stress giver forøget produktion af stresshormoner og påvirker hjernen negativt. Og give problemer med søvn, koncentration, indlæring, hukommelse og andre ubehagelige symptomer på stress. På længere sigt kan stress føre til sygdomme som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, blodprop, depression og angst. Langvarig stress er en tilstand, hvor krop og hjerne er ude af naturlig balance. Hvis vi håndterer den rigtigt, er tilstanden midlertidig.
Stop alvorlig stress i tide og søg eventuelt stresscoaching og stressbehandling
Ved alvorligt stress fungerer vores hjerne ikke optimalt. Og vi vil have svært ved at beslutte, bevare overblikket, være kreative og handlekraftige. Det bliver sværere at skelne mellem hvad der haster og vigtigt og vi vil ofte føle os irritable og ubehagelige tilpas.
Det kan føles pinligt, forkert og svagt at blive syg af stress. Men det er helt naturligt og der er rigtig mange der bliver syge af stress. Det kan være svært selv at håndtere det at få det bedre og vi kan have brug for hjælp fra en stresscoach.
Du er velkommen til at teste din stress med en stresstest (tager 5 minutter).