Foredrag: Fra gameover til EMPOWER

Foredrag der inspirerer til flere ressourcer hos dig selv, dine kolleger og de mennesker du arbejder med.

Du får inspiration til at:

  • Øge empowerment og selvledelse.
  • Oversætte begrænsninger til kompetencer og muligheder.
  • Lære af udfordringer og begrænsninger og få dem til at fylde mindre.
  • Udnytte personlige ressourcer bedre – selvom der måske er meget få.
  • Finde uudnyttede ressourcer hos dig selv og andre.
  • Håndtere svære situationer og træffe hjælpsomme valg.

Foredraget inspirer dig til at omsætte svære situation, begrænsninger og manglende ressourcer til at se dem som kilder til udvikling og muligheder – og styrke den muskel der føre til selvledelse, muligheder og øget trivsel.

Ved et foredrag med mig vil I opleve en nærværende foredragsholder, der selv har gået vejen til at gå vejen fra noget nær gameover til EMPOWER. Foredraget har mange gange tidligere været afholdt for sagsbehandlere/konsulenter i jobcentre og kommuner, borgere i ressourceforløb, virksomhedsnetværk, erhvervsskoler, patient- og handicaporganisationer.

Kimet til en ny kurs

En stærk nysgerrighed om at omsætte begrænsende udfordringer til styrke og muligheder, var kimet til at jeg vendte et hørehandicap og lange perioder med sygdom, lavt selvværd, stress, depression og angst til bedre trivsel og livsduelighed. Ved siden af den det offentlige systems støtte, som hjalp mig til et stykke af vejen, brugte jeg mine indre ressourcer. Processen lærte mig, at nøglen til skattekisten, der indeholder bedre muligheder, trivsel og livsduelighed ligger i at træde ind i rollen som kaptajnen, der trodser stormvejr og svære situationer og via indre ressourcer styrer mod hjælpsomme resultater.

Baggrund

Siden kimets blomstring har jeg siden 2007 – via mere end 1500 coachingsessioner, mange timers undervisning og foredrag – inspireret og hjulpet mennesker med svære vilkår som lavt selvværd, handicap, stress, ledighed og lignende udfordringer til flere ressourcer og større livsduelighed i både uddannelses- og arbejdslivet. Jeg er forfatter til flere bøger og har udviklet et coachingforløb, der styrker ressourcerne, empowerment og selvledelsen hos mennesker med særlige begrænsninger. Mere end 300 mennesker har gennemført forløbet siden begyndelsen for få år siden.

Forsiden af min bog “Trods dine begrænsninger og styrk dine ressourcer indefra”

Udover mine erfaringer fra ”Livets Uddannelse”, som jeg ynder at kalde det, har jeg – før min færden i livsduelighedens univers – en baggrund som konsulent, leder, projektleder og jobrådgiver. Ved siden af ”Livets Uddannelse” er jeg blandt andet certificeret Coach og NLP Master Practitioner og StressCoach.

Fra offer til kaptajn

Foredraget bygger på personlige erfaringer og der trækkes på positiv psykologi og mestringsstrategier. Det leveres i en god energi og på en letforståelig måde. Det krydres med en inspirerende blanding af teori, eksempler og historier, der giver inspiration til at:

  • Håndtere og slippe uhjælpsomme tanker og følelser.
  • Få mere indre ro, energi og overskud.
  • Disponere efter energi fremfor tid – det nytter ikke at planlægge efter tid, hvis vi ikke har energien.
  • Håndtere svære situationer anderledes og bedre.
  • Fokus og tage små skridt i en hjælpsom retning.

Filosofien er, at vi kan sige farvel til offerrollen og det vi ikke har indflydelse på og goddag til der hvor vi har indflydelse og kan ændre tingenes tilstand. At vi skal se svære udfordringer og begrænsninger som kilder til læring og næring til at trivsel og livsduelighed kan blomstre.

”Nogle gange kan det virke, som om det er omgivelserne, der skal ændres, før du kan handle anderledes og få et bedre resultat. Men omgivelserne kan være svære at ændre på – af og til umulige. Ofte er det lettere at håndtere situationen anderledes …” – Citat fra min bog Trods dine begrænsninger.

Det praktiske

  • Pris: Kr. 9.000,- (eksklusiv transport i henhold til statens takster, inklusiv transporttid og forventningsafstemmende samtale).
  • For booking og yderligere information kontakt mig på 6045 0474 eller thomaswibling@gmail.com eller udfyld kontaktformularen herunder.