Kategorien stress

De mest stressede i Danmark

Artiklen “Her er de mest stressede brancher i Danmark” fra TV2 Nyhederne understøtter mine erfaringer om, hvilke brancher der er mest stressede. Artiklen siger også, at undersøgelser viser, at knap én ud af fem ansatte på døgninstitutioner og i hjemmepleje følte sig stressede.

Læs hele artiklen fra TV2 nyhederne her.

Giver sig selv meget i job med relationsarbejde

Gennem tiden har jeg haft mange fra hjemmeplejen, og Det underbygger mine erfaringer da de fleste jeg har i stresscoaching kommer fra brancher som:

• Hjemmeplejen (Ledere, SOSU-medarbejdere og SOSU-studerende).
• Institutioner (Institionsledere, pædagoger og medhjælpere, skolelærer).
• Hospitaler (sygeplejersker og administrative medarbejdere).

Som artiklen skriver, er det i jobs der indeholder en høj grad hvor relationsarbejde. Her er det ofte svært at balancere mellem forpligtelser og moral. Har man en borger, patient eller et barn og oplever at man kan levere det rigtige, kan det skabe pres og på sigt stress. Tendensen har længe været, et stigende pres på at vi ofte skal nå mere for mindre.

Selvledelse i at passe på sig selv

Et af hovedpunkterne i stresscoachingen af medarbejdere i relationskrævende jobs er, at træne evnen til at drage omsorg for sig selv. At havde tilstrækkelig med personlig selvledelse med på arbejde og inden for de rammer som arbejdspladet byder medarbejderen.

Det er nærliggende at placere ansvaret hos ledelsen, hvilket også umiddelbart giver mening. Men ofte har ledelsen, af forskellige årsager, ikke mulighed for at håndtere og ændre vilkårene, selvom de gerne ville. Og at ændre miljøet i brancherne er en større og kompliceret opgave som sikkert tager sin tager sin tid. Derfor er medarbejdere nødt til at væbne sin med god selvledelse for at trives i brancher med krævende raletive job.

4 Hurtige gode råd til selvledelse og mindre stress

1. Sig “ja” og “nej” i rette balance.
2. Afstem din opgaver og priritér.
3. Tag pauser.
4. Undlad at tænke og tale om arbejde, når du har fri.

Er du stresset?

Er du stresset eller har mistanke om at du er det? Så lav en hurtig stresstrest eller tal med din leder eller læge. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til at blive fri af stress.

Læs også: Stress koster arbejdspladser over 16 milliarder årligt, viser ny undersoegelse.

Strssfrie hilsner

Thomas fra Wibling Coaching

Kort om hvad stress er

Stress kan ramme os alle, når livet og omstændighederne er til det. Stress kommer af mange forskellige årsager og kan være en kombination af omstændigheder i privat- og uddannelses-/arbejdslivet samt vores personlighed. Travlhed og stress er ikke det samme. Vi kan sagtens have travlt uden stress, og være stressede uden at have travlt.

Stress er en helt naturlig biologisk proces gør kroppen klar til at handle, når vi udsættes for og oplever pressede situationer. Stress opstår, når kroppen går i alarmberedskab og gør sig klar til at forsvare og beskytte sig selv via kamp, frys eller flugt.

Hjernen, kroppen og stress

Når vi mærker pres og der er behov for en ekstraordinær håndtering af en situation, gør hjernen kroppen klar ved at bede den om at frigive stresshormoner. Når det sker, bruger kroppen færre ressourcer på sunde processer som f.eks. stofskiftet, fordøjelsen, immunforsvaret og ”slukker” for kapaciteter i hjernen, mens stressen står på. Alt dette gør hjernen og kroppen for at omdirigere vores ressourcer og sikre vores overlevelse.

Stresshormonerne

Stresshormonerne adrenalin, nordadrenalin og kortisol skærper vores opmærksomhed og sanser. De frigiver energi så vi få et skud power til at klare og overkomme en krævende præstation. Når situationen er overstået, vil nervesystemet, kroppen og hjernen igen falde til ro og hormonbalance justeres til det normale.

I stresscoaching og stressbehandling skelnes mellem kortvarig og langvarig stress

Når vi taler om stress, kan der skelnes mellem kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress

Kortvarig stress hjælper os til at yde en ekstra indsats i en krævende situation. Selv når vi er i kontrol og har styr på situationen, reagerer kroppen alligevel med stresshormoner. Kortvarigt stress kan være med til at styrke vores krop og sind. Men her af det er vigtigt at være opmærksom på, at komme ned i gear igen og slappe af og restituere. Gør vi ikke det, kan det på længere sigt have negative konsekvenser og vi oplever det som noget godt.

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når vi gennem en længere periode er fysisk eller psykisk belastning og ikke får slappet af og restitueret tilstrækkeligt. Stressen forværres, hvis vi oplever, at vi ikke har styring eller evner til at håndtere belastningen. Langvarig stress giver forøget produktion af stresshormoner og påvirker hjernen negativt. Og give problemer med søvn, koncentration, indlæring, hukommelse og andre ubehagelige symptomer på stress. På længere sigt kan stress føre til sygdomme som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, blodprop, depression og angst. Langvarig stress er en tilstand, hvor krop og hjerne er ude af naturlig balance. Hvis vi håndterer den rigtigt, er tilstanden midlertidig.

Stop alvorlig stress i tide og søg eventuelt stresscoaching og stressbehandling

Ved alvorligt stress fungerer vores hjerne ikke optimalt. Og vi vil have svært ved at beslutte, bevare overblikket, være kreative og handlekraftige. Det bliver sværere at skelne mellem hvad der haster og vigtigt og vi vil ofte føle os irritable og ubehagelige tilpas.

Det kan føles pinligt, forkert og svagt at blive syg af stress. Men det er helt naturligt og der er rigtig mange der bliver syge af stress. Det kan være svært selv at håndtere det at få det bedre og vi kan have brug for hjælp fra en stresscoach.

Du er velkommen til at teste din stress med en stresstest (tager 5 minutter).