Hvem er du? Hvad har du? Hvordan gør du? Disse 3 spørgsmål kan man med rette stille sig selv, når man overvejer at præsentere sig selv med sit høretab. Det handler om at begå sig.

 

Gamle råd

Igennem mange år har vi fået at vide, vi hele tiden skal huske at bryde ind, bede om at få gentaget og ikke tøve med at gøre  opmærksomme på, at vi er hørehæmmede eller døve og har behov for at blive taget hensyn til. Når vi alligevel ikke altid har gjort det, har vi ofte fået at vide, vi har acceptvanskeligheder. Vi tør ikke stå ved, at det er os der er det.

Nye råd

Nu kommer så nye vinde omkring handicappsykologi, handicapsyn og menneskesyn. Det handler om sprogligheden. Vi skal ikke sige, vi er hørehæmmede. Vi vil ikke omtales som at vi er hørehæmmede. Det er stigmatiserende. I øvrigt er alles høretab ikke ens, og…

…derfor er vi ikke ens i gruppen af hørehæmmede.

Sprogligt bliver der her set på, at vi ikke kun har identitet i forbindelse med høretabet, derfor ER vi ikke identiske med vores høretab. Det er noget vi har. Vi har høretab.Nå ja… høretab… det er måske ikke noget, vi alle har tabt, eller hvordan? Nogle, som er født døve, vil argumentere, de ikke har tabt deres hørelse, dersom de aldrig har haft den. Således ligger der nogle identitetsmæssige faktorer i, at man måske kun identificerer sig som en person med høretab, hvis det er noget, der er opstået.. eller hvis ens høretab ligger i en kategori, hvor man alligevel udvikler et brugbart talesprog – altså på en måde, så man også kan lytte til andres talesprog og føre en talesproglig samtale.Men alligevel går der noget galt. Både hvis vi definerer os som hørehæmmede eller hvis vi beskriver os selv som personer med høretab. I hvert fald hvis vi snakker med nogen, så misser vi et eller andet og siger så:

”Undskyld, men jeg er jo hørehæmmet, jeg forstod ikke lige… ”

Eller vi siger:

”Undskyld, men jeg har jo høretab, jeg forstod ikke lige…”

Hvad er det, der går galt?

Jo, for det første sker der det, at hvis vi snakker om vejret, og nu skifter det fra sommer til efterår, og pludselig siger jeg så, at jeg er hørehæmmet eller jeg har høretab… SÅ ER DET ET STORT SKIFT I SAMTALEN. Det kører min samtalepartner totalt på afveje, så store emneskift laver man bare ikke. Især skifter man ikke bare emne fra at snakke om vejret til at snakke om store, dybe ting omkring sig selv.

Det er hele grundkonceptet for samtale og kommunikation, der kører ud på et sidespor her. Det er adfærd, som vi er blevet trænet i i årevis, og det er typisk adfærd for personer med høretab, som er med til at give os et yderligere prædikat af, at vi er selvcentrerede, snæversynede, svære at holde en samtale i gang med, taler altid selv mm.

Men hvad virker mon så?

Hvis vi i stedet for koncentrerer os om, hvad emnet for samtalen er, og så holder os til emnet, når vi bliver i tvivl om, hvad der bliver sagt. Altså man kan spørge:

”Undskyld, men sagde du 7 grader eller 20 grader?”
”Sagde du blæst eller hest?”
”Sagde du vinde eller inde?”

Så understøtter man interessen for den samtale, der er i gang. Hvis man ingen idé har, kan man sige:

”Undskyld, det hørte jeg ikke… det fik jeg ikke fat i”.

Det er kommunikationstekniske værktøjer. Kommunikationen skal hænge sammen i emne, tid, tråd og forløb. Og i spørgsmålene guider man på denne måde samtalepartneren i, hvordan vi kan hjælpes.

Ikke bare høretab

Vi har ikke bare fået de høretab, vi nu har. Vi har med høretabet også fået opgaven hele tiden at sælge os selv som nogen, det er værd at være sammen med, vi er værd at samtale med, vi er værd at fortælle ting, vi er værd at spørge til råds – også om andet end høretab.

Vi kan også godt snakke om vores høretab, men det skal ikke komme som en afbrydelse af noget andet, vi er i gang med at snakke om. Og det skal ikke være det eneste, folk tænker om os – men det må naturligvis gerne være det første, de er klar over – altså at her skal lige lidt anderledes kommunikative strategier til for at løfte samtalen i fællesskab.

– Artiklen er skrevet af Aïda Regel Poulsen der er talehørepædagog og underviser på Syddansk Universitet og på University College Syd. Artiklen er også publiceret på horetrobbel.no.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *