Krisetider vækker både bekymring og frygt. Frygt for fremtiden, for om levestandarden kan bevares eller frygt for hvad forandringer medfører.

Jeg hører tit andre sige, at vi kommer stærkere ud af kriser. At den erfaring kriserne giver os, er noget vi ofte kan bruge positivt fremover.

Når jeg tænker tilbage på de store udfordringer og kriser jeg selv har med i rygsækken, kan jeg godt nikke genkendende til dette, og for mig betyder det, at vi med fordel kan rette vores fokus mod det vi lærer af kriser. Det der får os til at gro og stå bedre og stærkere på den anden side – hvis vi altså formår at gå hele den seje vej og ikke bliver hængende i krisen.

De mennesker der har mærket kriser på egen krop ved, at det koster energi at gå igennem dem – og ofte mere energi end vi vil være ved. Vi ved også, at det er forbundet med usikkerhed, negative tanker og ubehagelige følelser. Jo mere vi mærker disse ubehageligheder, jo værre oplever vi krisen og des mere fylder den. Til trods for at det ikke er “bare lige” at gå igennem svære tider, kan vi med fordel være opmærksom på hvad vi tænker om den. Tænker vi:

>>’Krise’ eller ‘Nytænkningens tid’?<<

Der er en række ulemper der følger med de ubehagelige tilstande og følelser. Vores:

  • Evne til at se muligheder begrænses.
  • Kreative evner lukkes ned.
  • Risikoen for dårlig helbred og sygdom stiger.
  • Mentale evner forringes.

Det er selvfølgelig ikke noget der sker på kort sigt. Men hvis vi er disse tilstande for meget, vil vi desværre blive bedre til at fremkalde dem igen og igen!

Så når det nu forholder sig sådan, ville det så ikke være bedre at rette vores fokus mod fordelene ved kriser (ja, jeg ved det er lettere sagt end gjort, men lad os lige tage “mulighedernes hat” for en stund)? I stedet for at blive ved med at være bange og bekymrede, kan vi bevæge os hurtigere igennem ubehagelighederne ved at fokusere på det vi skal lære og acceptere for at komme videre. Vi skal have tillid til at der kommer bedre tider med nye muligheder. Så vil vi blandt andet:

  • Øge vores opmærksom på nye muligheder (så vi ser dem når de er der).
  • Styrker vores kreativitet.
  • Bevarer en sundere krop og at sundere sind.

For at rette vores opmærksomhed mod noget mere behageligt, sundere og givtigt, kan vi stille spørgsmål som:

  • Hvad kan jeg lære af svære tider?
  • Hvilke muligheder har jeg for at ændre på situationen?
  • Hvad gør andre som håndterer lignende situationer bedre end mig?
  • Hvordan kan jeg få det bedste ud af denne periode?

>>Vi får det ikke bedre af at fokusere på det ubehagelige<<

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *