Mange handler ikke mod deres håb. Ofte fordi de er bange for at blive skuffet, eller tror at håb ikke kan blive til virkelighed. Er vi mere pessimister end optimister?

Tør du selv tro på det du håber, og håbe på det du tror på? Det kræver vedvarende opmærksomhed. Desværre der er mange pessimister der overvejende retter fokus på at finde argumenter for at der ikke kommer noget godt ud af tro og håb. Hvis vi optimister ikke passer på og er opmærksomme, kan vi let blive overfaldet af pessimisterne. Vi kan risikere at de trækker os væk fra vores optimistiske fokus. Piet Hein så denne risiko for længe siden og citerede således om ‘Troen og håbet’:

>> Pessimisterne er dog de reneste tåber – de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på er dem, som tør håbe på noget, de tror på. <<

Piet Hein

Under en samtale om pessimister hørte jeg én person citere et lidt groft og ikke særlig appetitligt udsagn:

>> Livet er en lang lort, og vi skal tage en bid af den hver dag. <<

Straks gik mit sind automatisk i gang med at finde en positiv vending i retning af optimistisk tro og håb på det bedste. Citatet blev så ændret til:

>> Livet er en lang lækker godbid, og vi skal tage en bid af den hver dag. <<

Pessimisme fremmer ikke ligefrem lykke og velbehag, tværtimod. Det er som gift for vores sind og krop. Det påvirker vores sundhed (læs mere om tanker og sundhed her: Gør dine tanker dig sundere eller dårligere?). At være pessimistisk fremmer dårlige følelser i kroppen. Naturligvis lige bortset fra når to pessimister er enige om noget negativt. Så oplever de sandsynligvis en dejlig enighed, der giver følelse af forståelse og accept, men deres håb bliver ikke mere virkelighed af den grund.

Vil du være med til at fremme optimisme, tro og håb, så øv dig i at vende negative situationer og udsagn til noget optimistisk. Hver gang du oplever en pessimistisk situation, så tænk:

  • Hvad kunne det positive være i denne situation?
  • Kan jeg virkelig vide, at det helt reelt er så pessimistisk og negativt, som det bliver lagt ud?
  • Hvordan kunne dette vendes til noget optimistisk og positivt?
  • Hvordan kan jeg acceptere denne kedelige situation uden at lade mig påvirke af den?
  • Oplever alle mennesker denne situation som negativ, eller er det kun pessimisterne?

Hvis du gør dette til en del af din hverdag, vil dit sind – præcis som mit sind gjorde det med ovenstående udsagn – automatisk søge mere og mere efter det optimistiske og positive i enhver situation. Langsomt og sikkert vil du opleve livet på en mere optimistisk måde.

>> Tro på det du håber – håb på det du tror på. <<

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *