Øg din nysgerrighed og oplev mere succes. Det kan være den nøgle du mangler for at bane vejen for dig selv.

Rigtig mange mennesker, der kan bemærkelsesværdige ting og skaber ekstraordinære resultater eller blot lever en sund og meningsfuld tilværelse i fuld balance med sig selv, er startet med at være nysgerrige. Nysgerrige efter at vide mere om, hvordan de eksempelvis:

  • Bliver bedre og udvikler sig.
  • Håndterer udfordringer.
  • Skaber gode relationer og et godt parforhold.
  • Får succes med det de ønsker.
  • Lærer mere og bliver mere kreative.

Selv har jeg altid været nysgerrig og stillet en masse spørgsmål til alt muligt: Hvorfor er jeg som jeg er? Hvad er meningen? Hvad er min opgave i denne verden? Hvordan kan det være, at andre er som de er? Hvorfor siger vi og reagerer som vi gør? Hvordan bliver jeg bedre?

Jeg har stillet spørgsmål om stort og småt, konkret og abstrakt. En nysgerrighed som gør, at jeg har lyst til at læse et utal af bøger, tage kurser, høre foredrag og snakke med mennesker som har interessante svar på mine spørgsmål. Mennesker der kan rykke ved, udvide og nuancere min oplevelse af verden – super spændende!

Da nysgerrighed er en vigtig nøgle til succes, har jeg i seks artikler sat fokus på hvordan du gennem nysgerrighed får mere succes med:

  1. Dine relationer – Se Nysgerrighed: Succes med relationer
  2. Din udvikling og læring – Se Nysgerrighed: Succes med læring
  3. Din kreativitet – Se Nysgerrighed: Succes med kreativitet
  4. Din personlige udvikling (og selvterapi) – Se Nysgerrighed: Succes med personlig udvikling
  5. Dine vaner – Se Nysgerrighed: Succes med vaner
  6. Din sundhed – Se Nysgerrighed: Succes med din sundhed

Vi kan selvfølgelig vælge et utal af uddannelser. Jeg har selv gennemført flere. På hver deres måde har de været givende. Men jeg oplevede samtidigt, at pensummet ikke altid fangede min interesse. Jeg har brugt en masse energi på at lære noget som jeg har lagt på hylden igen. Det er der sikkert mange andre der også gør!

Udvikling stopper ikke efter afsluttet uddannelse. Det gjorde det i hvert fald ikke for mig!

Det er selvfølgelig godt at tage en uddannelse. De er ofte meget målrettet inden for specifikke fagområder, som vi så bliver veluddannet inden for. Ulempen er, at du ikke selv kan vælge hvad du vil lære og at du ofte ikke lærer at se din nye viden i et større perspektiv. Et eksempel er de medicinske lægeuddannelser. De rummer ikke alle de muligheder der er for helbredelse af sygdom. De er skolet i medicin, og det er det, de oftest tilbyder patienterne, hvor de måske kunne have mere glæde af det alternative område og placeboeffekter. Heldigvis er mange læger nysgerrige og på forkant med udviklingen, og inddrager andre behandlinger end kun medicin.

Så hvis du som jeg ønsker at få dækket din nysgerrighed, og nuancere og udvide din horisont er der mange muligheder. I den tid du har tilovers efter uddannelse, arbejde og andre ‘need to do’-aktiviteter, kan du frit vælge, hvad du vil lære mere om og hvordan du vil lære det. En fordel jeg benytter mig meget af.

Vi skrives ved

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *