Det er moderne at have ambitioner og mål, at have noget at styre vores gøren og handlinger efter. Risikoen er, at vi bliver kontrollerende og aggressive, og overser muligheder.

Det er helt naturligt at have ambitiøse mål at fokusere på – gerne nogle store af slagsen. Vi er nærmest mærkelige, hvis vi ikke har nogen særlige mål og bare slentrer gennem tilværelse. Hverken det ene eller det andet er optimalt for os. En kombination vil give de fleste af os mere trivsel og velvære. Det vil give plads til at have retning på tilværelsen samtidig med at vi nyder den.

En ven fortalte mig om ‘motorvejsruten’ og ‘margueritruten’. Dem der tager ‘motorvejsruten’ er dem der ambitiøse. De har ofte skyklapperne på og går direkte efter deres mål, uden rigtig at nyde det der sker undervejs. Som han sagde: De plukker ikke de smukke blomster undervejs. Dem der tager ‘margueritruten’ har en retning, men plukker også de smukke blomster undervejs. De nyder turen meget mere.

Tidligere havde han selv været meget på ‘motorvejsruten’, men har nu bevæget sig mere over på ‘margueritruten’. Her oplevede han, at det var lettere at nyde tilværelsen, og det som sker lige her og nu. Det var lettere at være mere nærværende og opmærksom. Han var blevet mindre aggressiv, hans behov for at kontrollere ting var ikke så dominerende mere. Han var blevet mere mindful og følte sig mere i flow. Da han ikke længere havde behov for at kontrollere virkeligheden, så den passede til hans ambitioner, var tilværelsen ikke så anstrengende mere. Han var blevet mere ikke-ambitiøst, som det kaldes inden for mindfulness.

Det handler om at have en hensigt og være undersøgende undervejs. At gøre plads til at se de muligheder og oplevelser der byder sig i processen mod vores hensigt. At give lidt slip på ambitionerne kan for mange af os være angst provokerende. Vi vil skulle give slip på vores behov for at kontrollere, at have styr på det der sker og ophæve den stramme plan, der giver os tryghed i at vide, hvad der vil ske.

Men når vi gør det, skaber vi samtidig mere mentalt overskud. Vi øger vores mentale kapacitet så vi bedre kan opservere, lære og fornemme undervejs. Lære om de muligheder der opstår og fornemme os selv og om det vi gør, er rigtigt for os. Måske viser det sig, at det mål vi troede var lige os, pludselig ikke længere er lige os eller at der er muligheder som kan bringe os noget endnu bedre og sjovere.

>>Vi skal ikke fokusere ambitiøst på målet gennem en tunnel, men udvide vores fokus og løbende justerer vores kurs – og nyde det som er – undervejs<<

At være ambitiøst og målrettet fjerner vores bevidsthed fra nuet til et sted i fremtiden. Vores tanker og følelser sendes ud i fremtiden. Det kan være med fokus på at lykkedes med noget (dejligt og tilfredsstillende), eller med tanker og følelser om at fejle og mislykkedes (bekymrende og stressende).

At træne ikke-ambitiøs tilstand (at være i nuet)

Når du træner din evne til at være i en ikke-ambitiøst tilstand, skal du være opmærksom på dine tanker og følelser om det der sker. Hvis du oplever, at der er noget der står i vejen for dig, at andre ikke forstår dig, at det ikke går hurtigt nok, at du er opsat på at nå eller få noget og kun har øje for dette, vil disse situationer oftest give anledning til ængstelige og anspændte tanker og følelser. Det er dine ambitioner der dominerer. For at transformere dig over i en ikke-ambitiøst tilstand – så du bedre kan være i nuet – kan du stille dig selv disse spørgsmål:

  • Har jeg flyttet mit fokus fra at være i nuet?
  • Er jeg i gang med at presse min egen vilje til at ske?
  • Er jeg ved at tvinge noget igennem, der ikke kan rummes nu?
  • Kan jeg møde situationen på en bedre måde, der skaber et bedre flow?

Hvis du svarer ‘ja’ til spørgsmålene er du for ambitiøst i forhold til, hvad situationen er parat til. Bevæg dig i stedet nærmere en ikke-ambitiøst tilstand ved at trække din ambition helt eller delvis tilbage. Så giver du slip på det ængstelige og anspændte samtidig med, at du giver mere plads til, at det som er her og nu, kan folde sig mere ud.

God fornøjelse med ambitiøst at skabe ikke-ambitiøst tilstand

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *