Læse om de ordninger i Danmark, der sikrer mennesker med handicap kompensation for funktionsnedsættelsen, så de bedre kan fungere på arbejdsmarkedet.


Læs om:

 Revalidering
 Isbryderordningen for handicappede
 Hjælpemidler/ændringer af arbejdspladsen
 Mentor
 Opkvalificering ved ansættelse
 Personlig assistance til handicappede i erhverv
 Fortrinsadgang
 Fleksjob
 Skånejob med løntilskud
 Beskyttet beskæftigelse
 Sygedagpenge

Revalidering
Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk støtte, der bidrager til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Formålet er at forbedre et menneskes muligheder for at blive selvforsørgende ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er Jobcenteret, der træffer afgørelse om at yde hjælp til revalidering. Der kan give støtte til uddannelse, arbejdsprøvning, arbejdsoptræning eller oplæring på en virksomhed eller til at etablere selvstændig virksomhed.
Revalideringen tilrettelægges, så den er tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og ønsker om fremtidig beskæftigelse. Forud for revalideringsforløbet fastlægger modtageren og sagsbehandler en erhvervsplan. Planen fastlægger de elementer, der indgår i revalideringsforløbet, og en tidsplan, som normalt ikke kan overstige 5 år.

Hvis det er nødvendigt, kan revalidenden forud for selve revalideringen deltage i forberedende kurser, arbejdsprøvning eller lignende.
Mennesker på revalidering modtager en forsørgelsesydelse, som svarer til niveauet for højeste arbejdsløshedsdagpenge, hvis de er over 25 år, forsørger egne børn i hjemmet eller tidligere har haft arbejdsindtægter. Personer under 25 år modtager det halve. Hvis revalideringen består i ansættelse hos en arbejdsgiver, kan der gives tilskud til revalidendens løn.

Revalidering kan i visse tilfælde indebære, at revalidenden ønsker at etablere en selvstændig virksomhed, hvis revalidenden har de fornødne faglige og forretningsmæssige forudsætninger. Støtten gives som rentefrit lån og i nogle tilfælde som tilskud til forsørgelse i en kortere periode.
I revalideringsperioden kan revalidenden få dækket udgifter, der knytter sig til revalideringen. Det drejer sig om udgifter til bøger, kurser, kursusmaterialer, personlig assisstance og udgifter, der er begrundet i en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Der er også mulighed for at få hjælp til transport.

Isbryderordningen for handicappede
Isbryderordningen er en form for praktikordning. Formålet med ordningen er, at nyuddannede med et handicap skal have erhvervserfaring, der gør det lettere at få et job senere. Gennem isbryderordningen ansættes en person med et handicap i en virksomhed på almindelige ansættelsesvilkår.

Når en person ansættes i en isbryderordningen er kravet, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller svare til lignende arbejde. Den øvre grænse for løntilskuddets størrelse er 100 kr. pr. time. Man kan ansættes i en isbryderordning i op til 1 år. Der gælder et krav om, at man skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, at man skal mangle erhvervserfaring, samt at man skal ansættes i isbryderordningen senest 2 år efter uddannelsens afslutning.
Hjælpemidler/ændringer af arbejdspladsen
Hvis særlige arbejdsredskaber, hjælpemidler eller ændringer af arbejdspladsen gør handicappede i stand til at udføre et arbejde, er der mulighed for at få offentlig betalt hjælp til dette. Man kan få hjælp til eksempelvis specialindrettet værktøj, særlige arbejdsstole, opsætning af håndgreb, udvidelse af døre, installation af ramper og lift.
For at få bevilget hjælp skal arbejdsevnen være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og hjælpen skal være af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Alle handicappede kan – uanset om de er i ordinært arbejde eller arbejdsgiveren får løntilskud – få denne hjælp. Også selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at modtage hjælp.
Betingelsen for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre ændringer af arbejdspladsen er, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at man kan deltage i tilbuddet, som fx kan være virksomhedspraktik. Eller også skal redskabet eller indretningen af arbejdspladsen kompensere for personens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen. Det er ligeledes et krav, at udgiften ligger ud over, hvad man normalt forventer, at arbejdsgiveren afholder

Mentor
Som noget nyt er det nu muligt at oprette en mentorordning på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Ved en mentorordningen forstås, at en medarbejder i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen frikøbes til at varetage en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære en person, såfremt det er af afgørende betydning for, at personen kan deltage. Der skal være tale om en oplæring, der ligger ud over, hvad man må forvente af virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.
En medarbejder i virksomheden varetager oplæringen, men i fx mindre virksomheder kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Ud over støtte til lønudgifter til medarbejderen, der påtager sig mentorfunktionen, kan der for at forbedre mulighederne for at varetage mentorordningen bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejdere. Der vil fx kunne oprettes mentorordninger til personer, der ansættes i skånejob og isbryderordninger eller er under revalidering.
Opkvalificering ved ansættelse

Arbejdsgivere kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, der er førtidspensionister, opfylder betingelsen for ansættelse i isbryderordningen eller har begrænsninger i arbejdsevnen og opfylder betingelserne om revalidering, men som ikke ansættes med løntilskud. Det er dog en betingelse for tilskuddet, at opkvalificeringen ligger ud over det, som man normalt må forvente at arbejdsgiveren står for som fx oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er normale for den pågældende arbejdsgiver.
Personlig assistance til handicappede i erhverv
Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende med et syns-, høre- eller bevægelseshandicap har mulighed for at få personlig assistance i form af tolkebistand eller hjælp til de praktiske arbejdsfunktioner. Den personlige assistent må alene løse opgaver af rent praktisk art for den handicappede, fx kopiere på en kopimaskine, hvor kørestolsbrugeren ikke kan nå, eller løfte ting ned fra bogreoler. Den personlige assistent må altså ikke overtage den handicappedes arbejdsopgaver. Den personlige assistent ansættes i samme virksomhed som den handicappede eller i den handicappedes egen virksomhed. Arbejdsgiveren får et tilskud til udgifterne til den personlige assistent. Assistenten kan maks. bevilges i 20 timer om ugen, med mindre den handicappede har to forskellige handicap, fx er døvblind. Er det tilfældet, vil assistenten kunne bevilges i det fulde antal timer, den handicappede er ansat. Hvis den personlige assistent deltager i arbejdsbetingede rejser, herunder forretningsrejser til udlandet, vil arbejdsgiver også kunne få dækket udgifterne til dette. Personlig assistance kan også bevilges til ansatte i skåne- eller fleksjob, det vil sige job, som arbejdsgiveren modtager et løntilskud til.

Fortrinsadgang
Fortrinsadgangen betyder, at handicappede ved ansøgning til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere skal indkaldes til en ansættelsessamtale, hvis de opfylder de formelle uddannelseskrav, der stilles til stillingen eller hvis de godkendes af Jobcenteret. Handicappede kan støde på barrierer skabt af manglende kendskab til og fordomme om handicappede. For at nedbryde disse barrierer er der indført regler om fortrinsadgang for personer med handicap.
Vurderer den offentlige arbejdsgiver efter jobsamtalen, at den handicappede ansøger er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, skal den handicappede ansættes i den ledige stilling. Ansætter virksomheden ikke personen med et handicap, skal virksomheden over for Jobcenteret redegøre for, hvorfor personen ikke er blevet ansat.

Fleksjob
Hvis en persons arbejdsevne er så nedsat, at personen ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, er der mulighed for at få oprettet en stilling med løntilskud – et såkaldt fleksjob. I fleksjob er der i ansættelsesvilkårene mulighed for at tage hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne og særlige behov. Disse hensyn kan fx være, at den ansatte i løbet af arbejdsdagen har mulighed for hvilepauser, at den ansatte arbejder langsommere end de øvrige medarbejdere, eller at den ansatte arbejder på nedsat tid, men får fuld løn.
Det er en forudsætning for at være ansat i et fleksjob, at man ikke samtidig er på social pension. Fleksjob er en ordning, som først kommer på tale, når alle forsøg på at opnå beskæftigelse på normale vilkår samt revalidering er udtømt. Arbejdsevnen kan være nedsat af både fysiske, psykiske eller sociale årsager.
Private såvel som offentlige virksomheder kan oprette fleksjob. Med udgangspunkt i overenskomsten på det pågældende område aftaler arbejdsgiveren, den ansatte samt de faglige organisationer, hvilken løn personen i fleksjob skal have. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte og modtager et løntilskud på 1/2 eller 2/3 af lønnen – dog maksimum 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelseområde og afhængig af, hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Der er (4. kvartal 2002) ca. 21.600, som er i fleksjob.

Skånejob med løntilskud
Skånejob er job på særlige vilkår for personer under 65 år, der modtager førtidspension. Et skånejob med løntilskud er et job, hvor der tages særlige hensyn til den ansattes nedsatte arbejdsevne. Det kan eksempelvis aftales, at den ansatte holder bestemte tilrettelagte pauser i forbindelse med arbejdet.
En forudsætning for at få skånejob er, at pågældende ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på det ordinære arbejdsmarked. Skånejob med løntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere og inden for alle erhvervstyper. Ansættelse i et skånejob kan være på fuld tid såvel som på deltid.
Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den, der skal ansættes og i samarbejde med de faglige organisationer. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til den ansatte i skånejobbet og modtager et løntilskud på 20 kr. pr. time (i særlige tilfælde 35 kr. pr. time) fra det offentlige. Personer i skånejob ikke kan ansættes i virksomheder, er der ejet af deres ægtefælle, registreret partner eller samlever.

Beskyttet beskæftigelse
Er en persons arbejdsevne så nedsat, at personen ikke kan ansættes i et job uden løntilskud eller i et fleks- eller skånejob med løntilskud, kan personen blive ansat i beskyttet beskæftigelse, fx på et beskyttet værksted.
De fleste, der ansættes i beskyttet beskæftigelse, har førtidspension som det væsentligste forsørgelsesgrundlag. Handicappede, der ikke modtager førtidspension, aflønnes oftest med den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller med den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Beskæftigelsen er i særlig grad rettet mod personer, som kan klare produktionsrettede opgaver, montage og pakkeopgaver til bearbejdning og færdiggørelse af produkterne. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse kan kombineres med andre tilbud, fx tilbud om specialundervisning.

Sygedagpenge
Er der tale om ansættelse i et fleksjob, refunderes udgiften til sygedagpenge allerede fra den ansattes første hele fraværsdag, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Derudover følger reglerne for sygedagpenge de samme regler for sygedagpenge, som hvis pågældende var ansat i et job på almindelige vilkår.
Hvis man har en væsentlig øget sygdomsrisiko på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, og denne lidelse medfører, at pågældende har mindst 10 fraværsdage på et år, er det muligt at få en § 28 aftale.
Hvis den ansatte har en § 28 aftale, fritages arbejdsgiveren for udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de to første uger af sygefraværet (den periode som arbejdsgiveren normalt er forpligtet til at betale sygedagpenge). Hvis man er fraværende på grund af anden sygdom end den, der giver anledning til § 28 aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de to første uger.
Der er i nogle situationer også mulighed for at indgå en § 28 aftale i forbindelse med en indlæggelse eller ambulant behandling.
En § 28 aftale skal indgås skriftligt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Hvis man skifter arbejdsgiver, skal der indgås en ny aftale, men ikke hvis man flytter kommune. Aftalen skal godkendes for et år af gangen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *