Er du en af dem der lytter til for meget af det der bliver sagt, kan du med fordel lære af en særlig frøunge.

»En masse frøunger skulle konkurrere om at nå toppen af et højt tårn. Mange tilskuere var mødt op for at heppe og starten gik. Ingen troede at nogle af frøungerne kunne nå derop. De råbte “De kommer aldrig der op. Der er alt for langt og for højt. De kan jo slet ikke.”

De små frøunger gav op en efter en, men der var en der forsatte. Mængden blev ved med at råbe “Åhr, den når det aldrig”, men den sidste lille frø forsatte. Den ville vinde! Den ville bare ikke give op. Efter et stykke tid nåede den alene op til toppen – de andre havde givet op!

Nu ville alle de andre jo vide, hvordan det kunne være den ikke gav op og virkelig nåede målet. Det viste sig at den var døv.«

Spørgsmålet er, om der er noget som du lytter til, og som du med fordel kunne undlade at høre?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *