Mange venter på, at netop deres skib kommer i havn, at det er deres tur til at vinde i Lotto eller at et andet stort gennembrud kommer.

Succes sker sjældent i spring. Succes er resultatet af alle de små daglige gøremål, som de fleste synes er trivielle, men som hver især bringer os et lille skridt i den rigtige retning.

Det er ikke én bestemt cigaret…

…Der ender med at slå rygeren ihjel. Det er ikke én enkelt vingummi der giver tyve kilo overvægt, og det er ikke en dags sløseri med din tid, der berøver dig din succes. Det er summen af alle dine handlinger, der enten bringer dig fremad i retning af dine mål eller nedad i retning af skuffelsen. Ser du kun på de enkelte handlinger, ser det måske ud som om de ikke har nogen indflydelse, men summen af dem har.

Hvis du skulle fokusere på et bestemt mål, og derefter veje din daglige adfærd op mod det mål, hvor er det så du ikke gør, det der skal gøres? Hvor er det du »vælger« at gå i en anden retning, og hvordan kunne du vælge smartere og mere i retning af det du ønsker?

Husk at succes eller ingen succes er summen af dine daglige handlinger og vaner.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *